Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/191

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

177

Hedenske Sandhedssøgere.

hvis det en Gang er betimeligt at gaa derhen, saa maa du ikke være optaget af noget Andet end dig selv, det vil sige, du skal blot ønske, at det sker, som virkeligt sker, og kun at den maa sejre, som virkeligt sejrer; ti du vil da ingen Hindring møde. Men hold dig ganske fra Raab, Hoveren og stærk Bevægelse, og naar du er gaaet derfra, skal du ikke tale meget om hvad der er gaaet for sig, uden for saa vidt det kan tjene til din egen Bestyrkelse; ti af saadan Adfærd vil det vise sig, at du havde følt Undren over, hvad du saa.« (Haandbog, Kap. 33, § 10). Ogsaa hvad det virkelige Liv angaar, vil Stoikeren kun, at det skal ske, som sker, og saaledes som det sker, og derpaa beror hans indre Velfærd (Haandbog, Kap. 8). Den grunder sig paa hans egen Opfattelse. Og den samme Betragtning finder Anvendelse paa Andre: ogsaa om dem ved han, at et virkeligt Onde ikke kan vederfares dem. »Naar du ser, at En græder og er i Sorg, saa Vogt dig, at Forestillingen ikke river dig hen, saa du mener, han er stedt i Ulykke; men gør straks en Distinktion i dit stille Sind, og hav den Tanke paa rede Haand, at ikke det, der er hændt ham, piner ham (en Anden vilde det maaske ikke pine), men hans Opfattelse af det er det, der piner ham. I Ord skal du ikke tøve med at vise ham Deltagelse, og om saa skal være, sukke med ham; men vogt over, at du ikke ogsaa kommer til at sukke i dit Indre!« (Haandbog, Kap. 16).

Hvad der her advares imod, er den fulde Hengivelse til og Betagethed ved det, som virkeligt sker. For at Sindet ikke skal blive sat i saa stærk Bevægelse, at det ikke kan finde sin Ligevægt igen, holder man det borte fra det levende Forhold til Virkeligheden og gør denne til et ligegyldigt Spil. Den Vej, Stoikeren gaar for at bevare sin Frihed, er at indskrænke sine aandelige Fornødenheder, sin Følelsestrang; des sikrere er han paa at faa den tilfredsstillet. Han faar Brøken i Livets Regnestykke til at vokse ved at forminske Nævneren, ikke ved at forstørre Tælleren Her fremtræder det Negative og Passive i den stoiske Etik tydeligt. En vis Frygt for Livet gør sig gældende. Jo mere