FILOSOFI SOM KUNST.
I.
Naar En studerer Jura, kalder vi ham Jurist, — naar han studerer Medicin, Mediciner, og saa fremdeles. Ganske paa samme Maade kan man ikke kalde Den, der studerer Filosofi, Filosof. Det vilde man kun, hvis Ordet Filosofi historisk betegnede en rent teoretisk og videnskabelig Bestræbelse. Men Filosofiens Historie viser, at tænkende Bearbejdelse af visse Problemer vel er en Hovedbestemmelse ved Begrebet Filosofi, men at der dertil ogsaa knytter sig en anden, mere praktisk Betydning: et Liv i og for Tanker, eller en Stræben efter at gennemføre Tanken i Livet, — i større eller mindre Kredse af Livet, i hvert Tilfælde i sit eget Liv. Tages denne Side af Begrebet Filosofi, vil Ingen uden Fordringsfuldhed kunne kalde sig selv Filosof. Man kunde med Kant, der oftere kommer tilbage til dette Punkt, skelne mellem Filosofi som Viden og Filosofi som Visdom. Kant er omhyggelig for at præcisere, at der gives en Betydning af Ordet, i hvilken Ingen tør kalde sig selv Filosof. I den praktiske Betydning af Ordet lægger Filosofien Beslag paa andre aandelige Evner end de rent intellektuelle.
Den empiriske og den kritiske Filosofi skelner skarpere mellem de to Sider ved Begrebet Filosofi end den spekulative, som paa romantisk Vis lader de forskellige Omraader fortone sig sammen og vil sammenfatte dem alle i én Idé, uden at anerkende Loven om Arbejdets Deling. Gennemførelsen af den empiriske og kritiske Metode har ført til Sondring Imellem Fag, der tidligere ikke kom til at føre
