Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

185

Filosofi som Kunst.

Streg over Erfaringsbekræftelsen og én Gang for alle hensynke i Profeteren og romantisk Intuition; men det fører til Tankens Død — den store Fare, som al aandelig Reaktion truer med, og som det fremfor Alt gælder at undgaa. Men den undgaas kun ved Indøvelse i den Kunst at leve paa Ideer. Det er mere end blot Viden; thi det stiller Krav til Villiens Energi og Følelsens Livlighed. Det er Noget, der ikke kan gøres af én Gang for alle. — Om det, man kun behøver at vide for at kunne øve det, siger en gammel tysk Talemaade: »Das ist keine Kunst, das ist nur eine Wissenschaft.« Overgangen fra Filosofien som Viden til Filosofien som Kunst kræver Opbud af en personlig Kraft og Virtuositet, som den rene Viden ikke fordrer. Det gælder om at bevare Sammenhængen mellem vor Tænken og vor praktiske Higen og Færden i Livets Mangfoldighed, at gøre Overgangen saaledes, at der ingen indre Splid kommer i vort Væsen.

Korteligt skal jeg henvise til, at en aldeles lignende Opgave stilles den Troende. Selv om hans Tros Indhold for ham er givet én Gang for alle og staar uforanderligt fast, som kundgjort af en absolut Autoritet, saa forandrer Livet sig dog stadigt, og Opgaven bliver da den at bevare Sammenhængen mellem sin Tro og sin praktiske Deltagelse i Livets Færd. Som hist Tænkningens Resultater, saaledes skulle her Troens Postulater fastholdes uden at skifte Karakter under de skiftende Forhold. Det vilde være en interessant Opgave at undersøge, hvorledes denne Opgave er løst fra Kirkens Side til de forskellige Tider. Kirken selv er mere tilfreds med den Maade, paa hvilken den har løst denne Opgave, end dens Kritikere fra højst forskellige Standpunkter (saa forskellige som Feuerbachs og Kierkegaards) ere det. Men her vilde jeg blot antyde, at ogsaa paa Troens standpunkt er et kunstnerisk Supplement nødvendigt, skønt det naturligvis faar en anden Karakter end den filosofiske Kunst, som ikke har Autoriteten til Forudsætning.

Et Liv i Ideer behøver ikke at forudsætte, at disse Ideers Gyldighed staar dogmatisk fast. Det er et smukt