Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/216

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

202

Forholdet mellem Tro og Viden i dets historiske Udvikling.

V.

Det nye humane standpunkt syntes at have ret god Udsigt til at trænge igennem. Tidsalderens mest fremragende Aander hyldede det, de ledende Statsmænd virkede i den af det betegnede Retning, i selve Kirken var Ortodoksien afgjort svækket, og de konfessionelle Forskelligheder traadte tilbage for en oplyst og frisindet Tankegang, der var fælles for Alle. Saaledes vare ved Aarhundredets Begyndelse Forholdene ikke blot i den protestantiske, men ogsaa i den katolske Kirke.

Men hvor langt anderledes skulde Forholdene ikke udvikle sig i Løbet af Aarhundredet, og hvor forandrede vare de ikke allerede efter de to første Tiaars Udløb!

Et enkelt Træk viser tydeligt Forandringen. I Aaret 1799 udgav Schleiermacher sine »Taler om Religionen til de Dannede blandt dens Foragtere«. Han kæmpede her ingenlunde for nogen dogmatisk Tro, men hævdede en panteistisk Religiøsitet og forherligede Spinoza. For en saadan Anskuelse vilde han vinde Anerkendelse hos de Dannede. Men da han i Aaret 1821 besørgede den tredje Udgave af sin Bog, erklærede han i Fortalen, at naar man nu saa sig om blandt de Dannede, vilde man snarere finde det fornødent at skrive Taler til Heldører og Bogstavtrælle, uvidende og ukærlige Fordemmere, Overtroiske og Hyperdogmatikere!

Fire Aar i Forvejen (1817) havde den holstenske Præst Claus Harms til Minde om Luthers Optræden udgivet 95 nye Teser, i hvilke han blandt Andet protesterer mod »vor Tids Paver«: Fornuften paa det teoretiske Omraade, og samvittigheden paa det praktiske Omraade. — Hvor var det dog muligt, at en saadan Optræden kunde vinde Tilslutning og betegne en ny Periodes Begyndelse?

Hvad var i det Hele Grunden til, at Humanismens Gennembrud i Slutningen af det 18. Aarhundrede ikke kom til at indlede en Udvikling, der fortsattes i lige Linie indtil nu, men afløstes af sin skarpe og bevidste Modsætning?

Da en nærmere psykologisk-historisk Forklaring af det vældige Omslag, der kom til at udfylde saa stor en Del af