203
Forholdet mellem Tro og Viden i dets historiske Udvikling.
vort Aarhundrede, og gjorde det til »Modsætningernes Tid«, vil kunne tjene til nærmere Belysning af vort Problems Natur, ville vi gaa noget nærmere ind derpaa, men saaledes, at vi især holde os til de Aarsager, der kunne findes i selve Beskaffenheden og Ejendommeligheden af det 18. Aarhundredes Humanisme. Der virkede naturligvis mange forskellige Aarsager med. Saaledes fik den almindelige politiske Reaktion ogsaa Indflydelse paa den religiøse Udvikling; Avtoritetsprincipets Genopstandelse i Staten maatte ogsaa føre til dets Begunstigelse paa det religiøse Omraade, og de politiske Bagstrævere benyttede sig ofte af Religionen paa den modbydeligste Maade. Men dersom der ikke havde været dybt liggende indre Aarsager, vilde denne ydre Indflydelse ikke have kunnet udrette saa Meget. —
1. Enhver Reaktion skyldes for en stor Del en Kontrastvirkning. Ligesom det af Lyset trættede Øje finder Hvile ved Mørket eller dog ved et mattere Skær, saaledes kan i det Hele den menneskelige Aand ikke udholde en stærk og langvarig Anspændelse af en enkelt Side i dens Natur, men kaster sig uvilkaarligt over til den modsatte Side for at finde en ny Hvilestilling. Med Hensyn til det Problem, vi her tale om, er det især Modsætningen mellem den aktive og den passive, den virkende og den modtagende Side i vor Natur, som bliver af Betydning. Ikke som om der i vort aandelige Liv kan paavises Tilstande eller Fænomener, hvor vi enten forholde os absolut virkende eller absolut modtagende: ved enhver Form for aandeligt Liv og i enhver aandelig Tilstand kan der tvertimod paavises baade en Aktivitet og en Passivitet. Men disse to Momenter kunne staa i et meget forskelligt indbyrdes Forhold; snart har det ene, snart det andet Overvægten. Saaledes have den forskende og grublende Tænken, den prøvende og fremadstræbende Samvittighed og den formende og skabende Fantasi en overvejende aktiv Karakter, og i Modsætning til dem staa i denne Henseende Trangen til Trøst og Hengivelse, og Følelser som Pietet og Resignation. Hvor det gælder om at frembringe nye Former for Livet, faar den aktive Side i vor Natur Overvægten og lægger Beslag paa hele Energien. En saa-
