Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/224

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

210

Forholdet mellem Tro og Viden i dets historiske Udvikling.

er tilfreds, naar man lader den uanfægtet fra den videnskabelige Kritiks Side. Den erklærer sine Dogmer for ubevislige, indrømmer maaske endog, at de frembyde Vanskeligheder for den »naturlige« Forstand. og stiller sig væsentligt paa det standpunkt, at den hævder den dogmatiske Tro som en aandelig Livsfornødenhed — vel at mærke en Fornødenhed, det er Pligt at have. Det skal være Tegn paa Forhærdelse og Trods mod det Hellige, naar man ej føler den Trang, der lader Fornuften bøje sig for det Ubegribelige. Deri ligger, som jeg allerede har haft Lejlighed til at berøre, Problemets egentlige Brod.

Paa den anden Side vil ingen videnskabelig Tænker paastaa, at den absolute Umulighed af Dogmernes Indhold kan strengt bevises. Vi bygge i videnskabelig Forsken paa de naturlige Aarsagers Princip. Det har hjulpet os igennem mangen god Gang, og noget andet videnskabeligt Princip til Forstaaelse af Tilværelsen vil neppe nogen Sinde kunne opstilles; — men det kan ikke bevises, at Alt i Tilværelsen er dette Princip underlagt.

Ja, vi maa endog gaa et Skridt videre. Samtidigt med de vidunderlige Fremskridt, som ere gjorte i Kundskab om Naturen og Historien, baade hvad Enkeltheder og hvad den store Sammenhæng angaar, have vi i langt dybere Forstand end forhen lært, at den hele Tilværelse er én stor Gaade. For Filosofen er det ringeste Fænomen i denne Henseende lige saa lærerigt som det største og mest i Øjne faldende. Det simpleste Aarsagsforhold giver os Mere end nok at tænke paa — indeslutter egentligt hele Verdensgaaden i sig. Alt hvad vi forstaa og forklare, forstaa og forklare vi ved at paavise Aarsagssammenhæng: vidste vi nu blot, hvad Aarsagssammenhæng egentligt er, — hvad det er, der holder Alt i Naturen sammen og gør den til den vidunderlige Helhed, der mere og mere afslører sig for os, — saa vilde alle Gaader være løste! Men til en saadan Kundskab er al Udsigt spærret. Vore Fornemmelser, Forestillinger og Begreber (og saaledes ogsaa Aarsagsbegrebet) ere ret gode Hjælpemidler til at finde os til Rette i Tilværelsen, men vi have ingen Ret til at mene, at de kunne afbilde Tilværelsens inder-