219
Det religiøse Problem.
denne Sammenhæng, mener jeg ved Tænkning det aandelige Arbejde, ved hvilket vi blive os Indholdet af vore Forestillinger og det indbyrdes Forhold mellem vore forskellige Forestillinger klart bevidst. Et saadant aandeligt Arbejde foregaar uafbrudt og uvilkaarligt, med større eller mindre Energi. Her rejser sig en hel Række Spørgsmaal. Kunne religiøse Antagelser bevises ad Fornuftens Vej? Den katolske Kirke har ved sin højeste Autoritet slaaet fast, at det ikke blot er muligt at bevise den saakaldte naturlige Religions sandheder (særligt Guds Tilværelse), men ogsaa at føre et Bevis for Aabenbaringens og den ufejlbare Kirkes Nødvendighed. I den protestantiske Verden, hvor den kritiske Filosofi (uden at man kan tilskrive den protestantiske Kirke nogen Ære derfor) gennemgaaende har fortrængt skolastiken, stiller spørgsmaalet sig anderledes. Der spørges ikke om, hvor vidt religiøse Antagelser kunne bevises, men om de kunne gendrives. Naar de ikke kunne gendrives, mener man sig berettiget til at fastholde dem. Herimod rejser der sig dog Indsigelse fra anden Side. Det er en Regel, der anerkendes overalt i Videnskaben, at man ikke skal anvende andre Antagelser og Formodninger end dem, der med streng Nødvendighed fremgaar af de kritisk prøvede Erfaringer; det er ikke nok, at en Sætning ikke strider mod, hvad der kan bevises. Kampen staar mellem disse to standpunkter: fra det ene hævdes Retten til at fastholde, hvad der ikke videnskabeligt kan gendrives; paa det andet hævdes Forpligtelsen til ikke at antage Andet, end hvad der med streng Nødvendighed fremgaa af virkelig Iagttagelse. Fra det sidste standpunkt hævdes, at den Sparsommelighedens Lov, der gælder for videnskabelige Antagelser, ogsaa bør gøre og efterhaanden vil gøre sig gældende paa Troens og Livsanskuelsens Omraade, saa at man vil nærme sig til et Punkt, hvor Erfaringsvidenskaben bliver eneste Grundlag for de Tanker, Mennesket har Brug for i Livets Kamp. At der foregaar en saadan Tilnærmelse, er der ingen Tvivl om. Spørgsmaalet er, hvor langt den vil kunne gaa. En aandfuld amerikansk Filosof, William James, har sagt, at Gennemførelsen af sparsommelighedens Lov paa Troens Omraade
