Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/234

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

220

Det religiøse Problem.

vilde føre til Barbari. Derom kunne vi dog Intet vide, da den Tid, hvor der vil kunne blive Tale om Sligt, ligger fjernt endnu, om den nogensinde kommer; skulde den komme, vil den kunne medbringe aandelige Livsbetingelser, som vi nu ikke kunne gøre os nogen Forestilling om. Men foreløbigt staa vi midt i Udviklingen. Erfaringen bringer os stedse nye Ting, ikke mindst paa de Omraader, hvor Livsspørgsmaalene høre hjemme, det biologiske, det psykologiske og det sociale Omraade. Al Tro gælder jo dog Livets, særligt det aandelige Livs Bestaaen, Bevarelsen og Udviklingen af de højeste Værdier, vi har lært at kende. Og der maa stedse kæmpes for Livet, ikke blot for det ydre, materielle Liv, men for at hævde det Liv, der i vore højeste og bedste Øjeblikke staar for os som det eneste Liv, der er værdt at leve. Og her staa vi — trods Alt hvad Erfaringsvidenskaben har bragt — stadigt overfor det Gaadefulde og det Uoverskuelige. Nye Erfaringer fortrænge gamle, nye Synsmaader vise sig nødvendige, og den Maade, paa hvilken vi have lagt os Tingene til Rette, sættes stedse paa nye Prøver. Med Spænding maa netop den, der tillægger Erfaringen en afgørende Betydning for sin Tro, følge den fortsatte Udvikling af Livet uden om os og i os:

Neu ist immer die Erfahrung,
Immer ist dem Herzen bang!

Denne Betragtning fører os over til det sidste, det mest afgørende Element: den personlige Trang og Higen, der er utilfredsstillet ved alt Givet, fordi den gaar ud paa Noget, som Erfaringen kun ufuldkomment lader komme til Raadighed. Gennem Værdibegrebet hænger religiøs Tro sammen med Villien. Vor Tro bestemmes ved, hvad der for os staar som den højeste Værdi, der giver alt Andet Værdi, og ved det Forhold, vi mene at finde mellem Virkelighedens Verden og denne højeste Værdi. Al Værdi beror paa et Formaal, vor Villie med større eller mindre Bevidsthed fastholder. Saa længe der er et Spændingsforhold mellem vor højeste Værdi og Erfaringsvirkeligheden, saa længe er der Plads for et religiøst Problem. Det er ganske vist først og fremmest vor