Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/237

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

223

Det religiøse Problem.

bygninger derpaa, ser Positivismen i Personlighedsbegrebet et Problem, der maa belyses og behandles fra saare mange Sider, — ad alle de mange Veje, den moderne Psykologi benytter for at vinde Forstaaelse af det menneskelige Sjæleliv. Og medens den romantiske Personlighedslære nærede Foragt eller Frygt (snart mere det Ene, snart mere det Andet) for den lovmæssige Natursammenhæng og for de bestemte Betingelser, der bære Alt i Livet, det Højeste som det Laveste, er det den frejdige Tro, der ligger til Grund for den moderne psykologiske Forsken, at Aandslivets Værdi ikke forringes ved, at det er knyttet til bestemte Betingelser og Love. I hin romantiske Fordom rører der sig en hemmelig Vantro. I det personlige Liv er der et uudtømmeligt Omraade for Forsken, og intetsteds er dogmatisk Afslutning betænkeligere. Heldigvis ville Problemerne stedse rejse sig paa ny.

Hvor vidt det nogensinde vil blive muligt at samle alle de Elementer, vi her have omtalt, til en stor og omfattende Verdensanskuelse, der forener Overleveringens Ærværdighed med Tankens Konsekvens, den Rigdom og Lovmæssighed, Iagttagelserne frembyde, med Hjertets inderste Trang, det er et Spørgsmaal, som det er umuligt at besvare. Den eneste Filosofi, den katolske Kirke anerkender, Skolastiken, som den i det 13. Aarhundrede formedes af Thomas Aqvinas, og som den af Dante benyttedes til Ramme og Tankeelement i hans store Digtning, — den kunde for sin Tid yde noget Saadant. Maaske har det kun været muligt paa dette bestemte Punkt i Historien. Maaske vil en Gang mange Traade, der for os synes at løbe i modsat Retning, samles til et vidunderligt Hele, om hvis Natur vi nu ikke kan have nogen Anelse. Hvilken af disse to Muligheder vi holde os til, saa vil det foreløbigt ikke kunne ændre Noget i vor Arbejdsmaade. Vi ville søge at holde vor Horisont aaben, men tillige tage vore Opgaver op der, hvor der virkeligt er et Arbejde at gøre. Der er i den nyeste Tid en idealistisk Retning at spore i den filosofiske Verden. Den er berettiget, for saa vidt den bekæmper den Ignoreren af afgørende Problemer, som Reaktionen mod den romantiske Teologi og Spekulation ofte har ført til. Sin positive Berettigelse vil den kun kunne godtgøre, naar den