Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/243

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

229

Kampen mellem gamle og nye Tanker.

danne Motivforskydninger foregaa uafbrudt hos det enkelte Individ og i Historien, og uden dem finder man ikke Sammenhæng i Udviklingen. En anden Form, i hvilken Kontinuiteten gennem alle Forandringer kan bevares, er hvad man med Benyttelse af en nærliggende Analogi har kaldt psykisk Kemi. Sjælelige Fænomener kunne indgaa en saadan Forbindelse, at de ikke længere gere sig gældende hvert for sig i deres Ejendommelighed, men lige som smelte sammen til et nyt Fænomen, der er deres fælles Produkt, ligesom Vandet opstaar ved Forbindelse af Ilt og Brint. Glæde og Sorg kunne knytte sig til samme Begivenhed, og Tanken om denne Begivenhed kan da tilsidst være forbunden med en Grundstemning, Vemodet, der hverken lader Glæden for sig eller Sorgen for sig træde frem, men udtrykker dem begge paa en Gang. Her har fundet en Udligning Sted, hvorved de tidligere sjælelige Erfaringer bevares under andre Former. Forskydning og Udligning ere de to vigtigste Maader, paa hvilke den aandelige Energi vil kunne bevares. Men dermed er det ikke sagt, at Værdien er den samme i de nye Former som i de gamle. Ikke blot det sunde, ogsaa det syge Bevidsthedsliv frembyder Forskydninger og Udligninger. Ogsaa i Læren om Sindssygdomme taler man om psykiske Ækvivalenter, saaledes især, hvor Tendensen til epileptiske Anfald faar Luft paa anden Maade, i Form af pludseligt Raseri eller overraskende Stemningsændring. Den ene og samme Sum af Energi, der er til Stede, kan faa Afløb paa mange Maader. Men selv om det kan paavises, at den bevares, er det ikke sagt, at den bevares uden Forandring af Værdi. Ja, Forskydninger og Udligninger gaa stadigt for sig, uden Bevarelse hverken af Kraften eller af Værdien.

Et Punkt er her især af Betydning. Paa et vist Trin af den aandelige Udvikling, Slægtens saa vel som det enkelte Individs, er Instinktets og Autoritetens Enehersken forbi. Synskredsen udvides; der viser sig en større Mængde af Muligheder og Retninger baade for Tro og for Handlen. Hidtil havde Verden været begrænset, og der havde kun frembudt sig en eneste Maade at opfatte Livet paa og en eneste Maade at leve det paa. Nu slaas Dørene op til den uendelige Verden med dens mange