232
Kampen mellem gamle og nye Tanker.
anderledes ud end fra det første; men enhver betydningsfuld filosofisk Bestræbelse vil frembyde Elementer af begge Arter. Og der er desuden aabenbart en indre Forbindelse mellem Filosofien som Symptom og Filosofien som Videnskab. Fælles for begge Sider er, at Filosofien er den menneskelige Aands Stræben efter bevidst Klarhed angaaende sit Væsen og sine Livsvilkaar; Filosofien er videnskabelig Selverkendelse.
I denne Sammenhæng vil jeg dog især benytte det første Synspunkt. Jeg finder det et mærkeligt Tidens Tegn, at det af Rousseau, Lessing og Kant rejste Problem strækker sig under forskellige Former gennem hele Aarhundredets Tænkning. Atter og atter kommer den Tanke frem: Vi have forladt Instinktets og Autoritetens trygge og faste Grund; Kritiken og Analysen har gjort sit Værk, et Værk, der ikke kunde holdes borte og heller ikke igen kan gøres ugjort; men af Kritik og Analyse kunne vi ikke leve, da Livet stedse kræver positivt Indhold og fast Grund under Fødderne; der maa da naas frem til et nyt Stade, der forener det førstes positive Kraft med det andets kritiske Alsidighed og Bevægelighed! Hvis dette ikke er muligt, saa er Livet i Opløsning. Vi kunne ganske vist endnu en Tid lang tære paa Eftervirkningerne fra den instinktmæssige og troende Barndomstid; men denne Kapital vil tilsidst blive opbrugt, dersom ikke nye positive Former udvikle sig. For at bruge et Billede, som Renan har brugt i sine »Barndomserindringer«: Efter et Sagn fra Bretagne blev der en Gang ved en Baads Kæntring nedsænket en Kirkeklokke i Havet. I stille Vejr — fortælles der — kan man endnu høre dens Klemten fra Havbunden. Saaledes høre vi endnu Tonerne fra den Tid, der var forenet i fælles og kraftig Tro og i naiv Tillid til Livet; men vil Klangen ikke en Gang dø hen? ville vi ikke fjerne os saa langt fra dens Sted, at dens Toner ikke kunne høres?
Det var Rousseau, der først for Alvor rejste Problemet, ikke blot i sine bekendte Paradokser, men i alle sine Skrifter, i sin inderste Tankegang. Han gennemzitredes af det, blev et Offer for det. Han blev hjemløs, fordi han hverken delte
