Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/250

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

236

Kampen mellem gamle og nye Tanker.

en af de mest ulykkelige Tider i Historien, i Kritikens og Mekanismens Periode. Men han er ikke mindre overbevist om, at »de gamle evige Magter leve bestandigt«, selv om ethvert romantisk-spekulativt Forsøg paa at rehabilitere de gamle Former er paa Strudsens Vis at stikke Hovedet i en Busk for ikke at se Tingene som de ere. Han er endog overbevist om, at Fuglen Føniks ikke dør paa Baalet, for saa paa ny at blive til, men at den stadigt er levende, selv om vi ikke høre dens Vingeslag. Han levede paa de tre Stadiers Lov, i Troen paa det tredie Rige.

Romantikerne ere mere tilbøjelige til at tro paa en Identitet af de gamle og de nye Tanker, Positivisterne mere til at opfatte Forholdet mellem det Gamle og det Nye som Ækvivalens. Derfor ere Romantikerne mere konservative end Positivisterne. Men fælles er Overbevisningen om Udviklingens Kontinuitet. Medens Oplysningens og Revolutionens Tid saa ned paa Middelalderen som lutter Mørke og Barbari, anerkende baade Positivister og Romantikere dens store Betydning som organisk Periode. Og medens Reaktionen i det 19. Aarhundrede saa tilbage til Oplysningens og Revolutionens Tid som lutter Forstandshovmod, Vildskab og Negation, saa anerkende baade Romantikere og Positivister saadanne kritiske Perioders Nødvendighed.

III.

Men — kunde man sige — denne Enighed betyder ikke meget, naar de to Retninger ere uenige om, hvorledes det tredie Stadium, det tredie Rige skal være. Her træder en afgørende Modsætning frem. Og desuden: Er Læren om de tre Stadier eller om organiske og kritiske Perioder i rytmisk Skiften anerkendt af Alle? Er der ikke dem, som i dette Punkt hverken ere enige med Romantikerne eller Positivisterne, men som enten mene, at der slet intet tredje Rige behøver at komme, eller at der — selv om det behøves — intet saadant kan komme?

Jeg skal søge at besvare disse Indvendinger, og tager den sidste først.