Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/252

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

238

Kampen mellem gamle og nye Tanker.

en psykologisk Lov, som allerede ovenfor blev omtalt: Motivforskydningens Lov. Selv om gamle Former og Traditioner endnu holdes oppe iblandt os, saa vil dog en nærmere Betragtning vise, at der er foregaaet væsentlige Forandringer i det subjektive Forhold, i hvilket Individerne staa til dem. Det er i hvert Tilfælde et stort Spørgsmaal — et nyt Problem, eller snarere en særegen Form for det Problem, vi her behandle — om vor Tids Kristendom er den samme som Urkristendommen, og hvorledes de to forholde sig til hinanden. Tænkere, der komme fra saa forskellige Sider som Schopenhauer, Feuerbach og Kierkegaard, negte det. Kun Blindhed for, hvad der er det Væsentlige i en praktisk Livsanskuelse, kan negte, at her i hvert Tilfælde er et Problem. Og Andet vil jeg foreløbigt ikke hævde. — Hvad Skeptikerne angaar, gælder det at vise, at de forveksle det gamle System med de Kræfter, der virkede til at frembringe det. Kritiken rammer den færdige Bygning, ikke de Hænder og den Energi, der bragte den i Stand. Kun Erfaring kan afgøre, om ikke disse samme Kræfter endnu ere levende, selv om Former og Betingelser for deres Anvendelse nu ere væsentligt forandrede. Skeptikeren bliver selv dogmatisk, naar han negter de nye Muligheder. Der er Kræfter, man kun faar at vide, at man har, naar man bruger dem. Og ligesom Dogmatikeren overser den Forskydning, den Metamorfose, der er foregaaet især i de sidste Aarhundreder, saaledes overser Skeptikeren den Forskydning, der stadigt foregaar iblandt os, og som gør, at ogsaa de kritiske Perioder, naar de komme igen, faa en anden Karakter end forrige Gang. Der er en væsentlig og en karakteristisk Forskel mellem Ludvig Feuerbachs Forhold til Religionen og Voltaires. Saadan Forskydning og Sammensmeltning af Motiver er Historiens store Husraad paa den religiøse og den sociale Udviklings Omraade.

Hvad den nærmere Beskaffenhed af det tredie Rige, den nye organiske Periode angaar, er det intet Under, at Afvigelserne i Forestillingerne ere store. Konstruktion af Fremtidens Tro eller Fremtidens Samfundsorden er umulig.