Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/34

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

20

Tvivlens Historie i den nyere Tid.

franske Literatur som Forløber for Rousseau og Diderot ved sin Appel til Naturen. Skeptiker er han dog, for saa vidt hans passive Vedhængen ved det Gamle skærper hans Kritik over for det Nye, og fordi han føler en af Magelighed motiveret Skyhed over for den Uro, de nye Retninger vakte baade paa Religionens Omraade (Luther) og paa Videnskabens Omraade (Kopernikus, Paracelsus). Det laa ikke i hans Natur pludseligt at vende op og ned paa alle sine Forestillinger.

Ogsaa Montaigne's Efterfølger Pierre Charron maa, tror jeg, opfattes fra en mere positiv Side end det sker i Dr. Starckes Fremstilling. Charron er i Etikens Historie mærkelig ved, at vi hos ham, den katolske Gejstlige, der benytter den skeptiske Metode til at vise, at Mennesket ikke kan maale Alt efter sin naturlige Fornuft, men maa holde sig til Kirkens gamle Lære, — at vi hos ham dog finde den første udtrykkelige Hævdelse af Etikens Uafhængighed af Religionen. Religion og Sædelighed, lærer han, bero hver paa sit Motiv (eller Drivfjeder, ressort) og maa derfor ikke sammenblandes. Fremfor alt maa Godheden ikke gøres afhængig af Religionen. da den derved bliver tilfældig og ikke udspringer af le bon ressort de la nature. »Jeg vil, at man skal være et godt Menneske, selv om der ikke gives Paradis eller Helvede. Det er for mig en frygtelig Tale: »»Hvis jeg ikke var Kristen, hvis jeg ikke frygtede for at blive dømt, vilde jeg gøre eller undlade det eller det.«« Jeg vil, at du skal være et godt Menneske, fordi Naturen og Fornuften vil det saa, fordi det fordres af den almindelige Tingenes Orden, hvoraf du kun er en Del, — fordi du ikke kan handle mod dig selv, dit Væsen, dit Formaal. Lad der saa komme ud deraf hvad der vil.« (Charron: De la sagesse, Bordeaux. 1600. p. 342). — Der er hos Charron, ligesom hos Montaigne, afgjort en positiv Baggrund bag den skeptiske Form og Metode.

Det Samme gælder for to Tænkeres Vedkommende, hvis skeptiske Metode især finder Anvendelse paa det teoretiske Omraade. — Sanchez opstillede ganske vist den Sætning, at vi Intet vide, endog i Titelen paa sit filosofiske Hovedskrift