28
Tvivlens Historie i den nyere Tid.
begynde med Ideer. Her er et Grundforhold, som ikke kan falde bort, men som maaske endog for Fremtiden vil fremtræde i skarpere Form end hidtil.
Ogsaa i praktisk Henseende maatte der begyndes med et Overskud, med Antecipationer, der paa mange Maader berigtiges. Uden kraftige Forhaabninger og Længsler og uden store Forbilleder kan intet Stort indrettes. Men Virkeliggørelsen naas kun gennem Brydning og Vekselvirkning med de virkelige Forhold. Meget maa opgives, som fra først af ansaas for værdifuldt, og Meget maa optages og antages, som fra først af var Genstand for Uvilje.
I Teorien Modsætningen mellem Hypotese og Erfaringsbekræftelse, i Praksis Modsætningen mellem Ideal og Virkeliggørelse: disse Modsætninger ville stedse gøre sig gældende med mere eller mindre Styrke, alt efter Opgavernes Natur. De ligge i selve Livets stadige Vilkaar. Og de maa ikke mindst gøre sig gældende i Filosofien, som jo kun er den klare Besindelse over Principerne for vor teoretiske og praktiske Stræben. »Skeptiske Stænk« eller en »skeptisk Brod« ville derfor ikke komme til at mangle. Forhaabentligt da ikke: ti de ere de fremaddrivende Kræfter, uden hvilke Udviklingen vilde gaa i Staa. —
Paa det erkendelsesteoretiske Omraade gælder det, at de sidste Forudsætninger for al vor Erkenden maa være af hypotetisk Natur. En saadan Forudsætning er f. Eks. Aarsagssætningen, den Antagelse, at ethvert Fænomen har en Aarsag. Den ligger til Grund for al induktiv Forsken, men kan ikke selv direkte bevises. Vi antage den, fordi den gør real Videnskab mulig, men et Bevis kan der kun føres, for saa vidt som det successivt kan paavises, at Fænomenerne faktisk ordne sig i saadanne regelmæssige Rækkefølgen som Aarsagssætningen fordrer. Et egentligt Bevis er det ikke, da selve Aarsagsforholdet ikke kan iagttages; hvad vi iagttage er kun Successionsforhold. Det er og bliver da en Ejendommelighed for vor Erkendelse, at den fra først til sidst arbejder med Hypoteser. — Dette vilde kun være Skepticisme, dersom man ved Hypotese forstod en vilkaarlig Paastand eller Indbildning. Men i de Hypoteser, som ligge
