Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

30

Tvivlens Historie i den nyere Tid.

Miraklet strider ikke mod Aarsagssætningen, da det jo udtrykkeligt opfattes som Virkning af en overnaturlig Aarsag. Hvad Kampen stod om i den nyere Videnskabs Begyndelsesperiode, var, om der er naturlige Aarsager til Alt hvad der sker, det vil sige Aarsager, der selv kunne paavises som virkelige Fænomener. Og Bevisbyrden tilfaldt her saa meget mere dem, der hævdede de naturlige Aarsager, som Paavisningen af disse Aarsager jo netop er Videnskabens positive Opgave. Det gaar med de naturlige Aarsagers Princip, som det gaar med Aarsagsprincipet i det Hele: kun fremskridende Verifikation er muligt.

Dr. Starcke hævder, at fordi vor Erkendelse er uafsluttet, er den derfor ikke usikker, og han mener, at »den skeptiske Holdning« i den moderne Erkendelsesteori hænger sammen med en Forveksling af disse to Begreber. Og dog kommer han selv i samme Aandedræt (p. 236) til at udtale, at Erkendelsens Afsluttethed kun vilde have den Værdi at gøre dens Sikkerhed afsluttet. Nu er det dog klart, at en Sikkerhed, der ikke er »afsluttet« ikke er nogen fuld Sikkerhed. Et er det, at vi ere sikre paa, at der kun er én Vej at gaa for at vinde Erkendelse, et Andet er det, hvor langt denne Vej kan føre os. Dette vide vi ikke, saa længe vi ikke have gaaet Vejen til Ende. Der maa stedse voves og haabes; Afstanden mellem Ideal og Virkelighed paa Erkendelsens Omraade vil ikke forsvinde. Deri have de gamle Skeptikere Ret. —

Foruden Problemet om Aarsagssætningen drøfter Forfatteren ogsaa Problemet om Erkendelsens Forhold til Tingene og om Forholdet mellem Sjæl og Legeme, for ogsaa her at ramme »det skeptiske Drag, der gaar gennem vor Tids Erkendelsesteori«. Jeg kan her ikke gaa nærmere ind paa disse Punkter, skønt det vilde have sin Interesse. I det Hele kan jeg desuden samstemme med hvad Forfatteren udvikler angaaende de nævnte Spørgsmaal. Kun tror jeg, at det er et »Stænk« af Spiritualisme, der gør, at han slaar fast, at enhver Bevidsthedstilstand maa være et Atoms Tilstand (skønt, som han søger at vise, alle vore Bevidsthedstilstande derfor dog ikke behøve at være samme Atoms Tilstande). Atomet er et Begreb, som man har konstrueret for at anskueliggøre