33
Tvivlens Historie i den nyere Tid.
set fra Sprogbrugen, Adskilligt, som gør, at jeg ikke kan tilegne mig Forfatterens Tankegang i Et og Alt. For det Første maa jeg bemærke, at det havde været ønskeligt, om han havde givet sin Kritik af Evolutionsmoralen o Velfærdsmoralen en bestemt Adresse og belagt den med bestemte Citater. I en Bog af særligt historisk Karakter vilde det være naturligt. I det Foregaaende har Forf. omhyggeligt nævnt endog adskillige meget ubetydelige literære Fænomener, som syntes ham at falde ind under Begrebet Skepticisme; men her faa vi ikke et Navn, ikke en Henvisning. Derfor bliver der noget Vagt ved den hele Udvikling. Den faar Karakteren af et Skøn, og skal jeg mod dette Skøn stille mit eget, da maa jeg sige, at hans Anke ikke forekommer mig at være historisk berettiget. Man kan ikke sige, at Problemet om Forholdet mellem Individ og Samfund er blevet overset af de etiske Retninger, Forfatteren her kritiserer. Det er tvert imod lige til den nyeste Tid blevet drøftet med stor Iver, bl. a. i Henry Sidgwick's »Methods of Ethics« og de Diskussioner, som dette udmærkede Skrift har givet Anledning til.
Men Hovedsagen er, hvorledes det forholder sig med selve dette Problem, saaledes som Forfatteren opstiller det.
For mit Vedkommende vedkender jeg mig at være »Skeptiker« i Etiken, efter Dr. Starckes Maalestok, idet jeg ikke tror, at Regnskabet kan gøres op mellem Individ og Samfund paa den Maade, han fordrer. Der er noget Irrationelt ved Etikens første Principer, for saa vidt det Grundlag, ud fra hvilket disse fastsættes og anerkendes, ikke er det, hvorpaa alle Individer, paa hvilke disse Principer blive at anvende, allerede i Virkeligheden staa. De etiske Domme, de Domme om Godt og Ondt, som det enkelte Individ bliver Genstand for, kunne ikke altid fældes fra hans eget nuværende Standpunkt. De Goder, om hvilke Etiken (den praktiske Etik) værner, ere ikke altid Goder i det enkelte Individs Øjne, og han kan ofte kun gennem en lang Opdragelse (maaske Optugtelse), gennem en lang Karakterudvikling lære at betragte dem som Goder. Et Bevis kan ikke altid føres for ham, som han staar og gaar. Over for Børn, Sinds-
