Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

OM VITALISME[1].


Det er mere end et billedligt Udtryk, naar man taler om, at Tanker leve og do. Ligesom alle organiske Væsener have Tanker deres bestemte Betingelser, hvoraf deres Opstaaen, Udvikling eller Forsvinden afhænger. Tankerne maa, ligesom Organismerne, kæmpe for at leve. Kun de Tanker leve i Længden, der kunne bestaa med og være Udtryk for store Kredse af vel prøvede og sammenhængende Erfaringer. Og ligesom der sker en naturlig Udvælgelse blandt de organiske Spirer, Tilløb og Variationer, som paa ethvert Punkt af Udviklingen ere til Stede, saaledes sker der ogsaa stadigt et Valg mellem de Tanker og Synspunkter, som til den givne Tid foreligge. Der er et Vekselforhold mellem Tænkning og Erfaring. Ti de uvilkaarligt dannede Tanker og Synspunkter, mellem hvilke Erfaringen vælger, ere naturligvis ikke selv opstaaede uden Indflydelse af Erfaringen. Men ligesom der i Naturen opstaa langt flere Spirer og Variationer, end der udvælges til fortsat Udvikling, saaledes begynder ogsaa Tænkningen med energiske og frodige Indskud og Antecipationer, der efterhaanden sigtes, begrænses, udvikles eller vrages.

Dette gælder særligt hvad Forstaaelsen af det organiske Liv angaar. Kampen mellem spekulation og Verifikation bevæger sig paa rytmisk Maade gennem Biologiens Historie, og i den nyeste Tid synes der at røre sig en Bølgegang, der fører til at genoptage Synspunkter, hvis Tid afgjort syntes at være forbi. Man har ment at finde Liv i gamle Tanker,

  1. Et Foredrag, holdt i Biologisk Forening 27. Januar 1898.