44
Om Vitalisme.
mellem dem. Sjælen eller Livskraften maa kæmpe med de mekaniske og kemiske Forhold for at faa dem til at virke i en bestemt Retning, ja Bichat definerer endog Livet som Indbegrebet af de Kræfter, der kæmpe mod Døden.
Et nyt og storartet Opsving af den mekaniske Naturopfattelse i dens Anvendelse paa Biologien fremkom paa Grundlag af italienske, franske og schweizerske Naturforskeres Arbejder, ved slutningen af det 18. Aarhundrede, som dog først ret kom til Anerkendelse henimod Midten af vort Aarhundrede. Ved Aar 1840 reformerede Dumas og Liebig Plantefysiologien og paaviste Stoffets Kredsløb i Naturen, og dermed Sammenhængen mellem den organiske og den uorganiske Natur. Snart efter opdagede Robert Mayer Loven om Energiens Bestaaen og anvendte den straks paa det organiske Omraade (i sit Skrift: Die organische Bewegung 1845). En Sætning af dette Skrift kan staa som Motto for den hele nye biologiske Opfattelse: »Under Livsprocessen foregaar der kun en Forvandling af Materie og af Kraft, men aldrig en Skabelse af denne eller hin.« En hel Række af fremragende, især tyske Fysiologer (navnligt Johannes Müllers Disciple — uagtet Mesteren endnu var Vitalist) viste de nye Synspunkters Frugtbarhed. Fysiologien syntes nu at kunne opfattes som anvendt Fysik og Kemi. Antagelsen af en Livskraft stempledes som Mysticisme og Overtro. Helmholtz bruger (i sit Skrift Das Denken in der Medicin 1878) Vitalisme som Modsætning til Naturforsken og betragter Spørgsmaalet om Livskraften som Et med Spørgsmaalet om perpetuum mobile. Og i sin Mindetale over Helmholtz (1897) udtalte Dubois Reymond, at Læren om Energiens Bestaaen gav Gøglebilledet af en Livskraft det sidste Stød. Den Periode i Biologien, som begyndte ved 1840, er en af de frugtbareste i hele dens Historie, særligt ved mange Anvendelser af fysiske og kemiske Love paa det organiske Omraade. En stor og sammenhængende Naturopfattelse kunde herved en Gang for alle synes at være vunden.
I de seneste Aar er man saa igen begyndt at tale om Vitalisme som et nødvendigt Standpunkt. I en vis Sammenhæng hermed staar det, at man taler om, at Naturvidenskaben
