SINDSBEVÆGELSERNES FYSIOLOGI.
C. Lange: Om Sindsbevægelser. En psykofysiologisk Studie. 1885.
Det er en gammel Fordom, at hvad der staar som smukt, herligt eller ophøjet for vor Følelse, skulde miste sin Glans og sin Værdi derved, at dets Tilbliven, Udvikling og Bestaaen forklaredes efter simple naturlige Love. Det var en Forargelse for Oldtidens Grækere, da Filosofer og Naturforskere begyndte at tale om, at Sol og Maane vare materielle Legemer ligesom Jorden; man havde hidtil betragtet dem som Guder, der majestætisk og ved overnaturlige Kræfter bevæge sig over Himlen til Beundring og Nytte for Jordens Beboere. De naturvidenskabelige Forklaringsforsøg have saare ofte mødt den samme Fordom og den samme Modstand igen. Men hvor stærk maa Modstanden da ikke blive, naar det er selve Følelseslivet, man vil forklare paa naturvidenskabelig Vis? Det vil for Mange staa som om det var at dræbe Følelsen med det Samme, — som om det at forklare den var Et med at bortforklare den. Det foreliggende Skrift, som tilstræber en rent fysiologisk Undersøgelse og Forklaring af Sindsbevægelserne, vil næppe undgaa at mødes med saadanne Fordomme. Og dog er det sikkert, at det kun nærmere anvender og gennemfører en Opfattelse, som længe har været gjort gældende i den videnskabelige Psykologi og Fysiologi.
Ved Sindsbevægelser forstaar Forf. de simpleste, mest usammensatte Følelsesfænomener, som danne de Bestanddele, af hvilke de egentlige Følelser og Lidenskaber bestaa. Saadanne Sindsbevægelser ere Sorg, Glæde, Frygt, Vrede, Spænding o. s. v. De komme som Elementer igen i saadanne mere sammensatte Følelser som Kærlighed, Had, Beundring, For-
