54
Sindsbevægelsernes Fysiologi.
ringen af Blodkarrene for det vigtigste, det primære, hvis fysiologiske Konsekvenser alle de andre ere. Vel kan denne Antagelse endnu ikke fuldstændigt bevises, og Forf. henstiller den som en Hypotese, der stiller fremtidig Forskning en betydningsfuld Opgave. Men der er dog vigtige Kendsgerninger, som foreløbigt tale for den. Navnligt véd man, at Hjerne, Rygmarv og det hele Nervesystem i høj Grad paavirkes i Henseende til Virkeevne af Forandringen i deres Blodrigdom. Forstyrrelsen i Karsystemet vil ad den Vej kunne faa Indflydelse paa alle de vigtigere Funktioner i Legemet. Individer, hvis vasomotoriske System let sættes i Bevægelse, vise sig ogsaa særlig tilbøjelige til Sindsbevægelser.
Naar det nu skal godtgøres, at vi i de her beskrevne Fænomener have hele Sindsbevægelsens Natur for os, saa lægger Forf. især Vægt paa, at de samme Tilstande, som man i Regelen betegner som rent sjælelige Følelser, kunne fremkaldes ved rent legemlige Paavirkninger, naar disse blot paa en Vis bestemt Maade faa Indflydelse paa det vasomotoriske Apparat. Vin gør jo glad, lige saa vel som godt Nyt; Vrede kan bevirkes ved Nydelsen af Fluesvamp; Ipekakuanha frembringer en deprimeret Stemning, der ligner Sorg eller Frygt; Angest kan opstaa under Nervesygdomme o. s. v. Her hen hører ogsaa saadanne Tilfælde, hvor Følelsesudbrud, f. Eks. Latter, fremkaldes af Aarsager, som ikke synes at passe til denne Virkning[1]. Paa den anden Side kunne »sjælelige« Sindsbevægelser lindres eller hæves ved legemlige Midler.
- ↑ Forf. har ikke set dette Fænomen omtalt af andre Forfattere, men nævner to Tilfælde fra sin egen Praksis. Jeg har i min Psykologi (2den Udg. p. 337, 4. Udg. p. 324), samlet en Del Eksempler herpaa. — Det maa maaske være mig tilladt med det Samme at bemærke, at jeg har lagt det af Forf. her fremhævede slægtskab mellem de af legemlige og de af „sjælelige“ Aarsager fremkaldte Følelser til Grund for min Fremstilling af Følelsernes Psykologi, idet jeg gaar fra de simpleste Former til de mere sammensatte. Jeg følger f. Eks. Frygten (Angesten) gennem dens Former, som blot Udtryk for en organisk Tilstand (ved hindret Aandedræt eller Kardialgi), som motiveret ved Sanseindtryk (instinktmæssig Sammenfaren ved pludselige Indtryk) og som motiveret ved Forestilinger (altsaa ved centrale Processer i Hjærnen).
