Side:Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886.pdf/1

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

HØJESTERETS VOTERING TIL DOMMEN AF 15. OKTOBER 1886


Nr. 177. Advokat Klubien ctr. Sigvald Conrad Christian Olsen for Overtrædelse af § 3 i foreløbig Lov af 2. November 1885 angaaende Tillæg til den almindelige borgerlige Straffelov. Ved Criminal- og Politirettens Dom af 17. April 1886 var Tiltalte anset med Fængsel paa Vand og Brød 3 ✕ 5 Dage.

VOTA

 Koch. Tiltalte er født den 27. Aug. 1854 og ikke funden forhen straffet. Angaaende Sagens Faktum henvises til den trykte Dom. Nærværende Sag frembyder til Afgørelse det vigtige Spørgsmaal, om den provisoriske Straffelov af 2. Nov. 1885 endnu er bestaaende. Defensor her for Retten har besvaret dette benægtende, idet han støtter dette paa 3 Betragtninger, dels at den overhovedet aldrig har været gjældende, dels at den senere er hævet som Følge af, at et i Rigsdagens Folketing ved privat Initiativ indbragt Lovforslag af samme Indhold som den provisoriske Straffelov den 21. Dec. f. A. blev nægtet Fremme ved en Dagsorden, ved hvilken tillige den foreløbige Lov erklæredes forkastet, dels endelig, at den da i alt Fald maa være bortfalden, fordi den ikke er bleven vedtagen af Rigsdagens tvende Thing, inden Rigsdagens Samling sluttede den 8. Febr. d. A., idet han derhos har giort gjældende, at disse Lovens Gyldighed angribende Omstændigheder efter almindelige criminelle Principer maa have tilbagevirkende Kraft. Han har derhos begrundet sin Frifindelsespaastand principalt paa denne hans Opfattelse, hvorhos han aldeles subsidiært, for det Tilfælde, at den foreløbige Straffelov dog anses endnu gjældende, har paastaaet Tiltalte frifunden, fordi de under Sagen omhandlede Artikler i »Socialdemokraten« formentlig ikke falde ind under bemeldte Lovs § 3. Om Højesterets Competence er ingen Tvivl, da der ei er rejst nogen Indsigelse, hentet fra, at den foreløbige Lovs Fremkomst ikke var knyttet til »særdeles paatrængende Tilfælde«. Hvad Defensors første Indsigelse, at den provisoriske Lov aldrig over-

335