angaaende Forstaaelsen af dens § 3 kan henholde mig til Førstvoterende, saa at jeg anseer Straf barheden betinget af, at den paagjældende Artikel virkelig kan siges at indeholde en Fare for den offentlige Ro og Orden. Men i Henhold hertil anseer jeg kun den første Artikel af 31. Dec. f. A. paa Grund af Forbindelsen med Smedestriken for strafbar efter den nævnte Paragraf, ikke derimod de 2 andre Artikler; men jeg vil dog ikke sætte Straffen lavere end til simpelt Fængsel i 14 Dage. Salær 80 Kr. —
With. At Højesteret er competent i nærværende Sag, nærer jeg ingensomhelst
Tvivlom. Jeg vil ikke nærmere ind paa det tvivlsomme Spørgsmaal, om den
provisoriske Straffelov af 2. Nov. 1885 er bortfalden ved Afstemningen i
Folkethinget den 21. Dec. f. A. om Albertis Forslag. Kun for det Tilfælde, at
Regjeringen havde givet virkelig Grund til at troe, at den ikke vilde selv forelægge den
provisoriske Lov i rette Tid for »den følgende Rigsdag«, kunde det være
rigtigt, om der gaves et Middel til at forebygge dette gjennem Benyttelsen af det
private Initiativ. Men in casu har Regjeringen ikke ladet sig noget falde tillast
i Retning af betimelig Forelæggelse af den provisoriske Straffelov, og jeg vilde
derfor i Folkethinget have stillet mig afvisende overfor Albertis Forslag
afventende Regjeringsforslagets Oversendelse fra Landsthinget. — Det Afgjørende for
mig i nærværende Sag er derimod dette, at den provisoriske Straffelov ikke af
Rigsdagen er bleven vedtagen, inden Rigsdagen den 8. Febr. d. A. blev sluttet;
thi det ligger efter min Opfattelse i den provisoriske Lovs Characteer, at den
ikke kan overleve en Rigsdag. Den er en Mellemtidslov, gjældende mellem
Sessionerne, og netop derved adskiller den sig fra den midlertidige Lov. Naar
Rigsdagen forkaster den provisoriske Lov, kan Regjeringen jo nok efter Samlingens
Slutning paany udstede en lignende Lov, men en slig Fremfærd vilde dog
vistnok blive endeel mere ansvarsfuld end den første Udstedelse af Loven.
Grundlovens § 25 er en Undtagelsesbestemmelse, der som saadan ikke bør udvides
udover Ordene. I den slesvigske og holstenske Forfatning var den tilsvarende
Forskrift affattet med al ønskelig Klarhed, den første rigtignok i feil Retning,
den anden derimod i rigtig Retning. Af vore Retslærde kan alene Scheel fuldtud
unføres for den Anskuelse, at den provisoriske Lov kan overleve den følgende
Rigsdag, ikke derimod Holck og Matzen, da de til Gjengjæld søge den fornødne
Garanti i Anerkjendelse af det private Initiativ. Fordi de politiske Forhold
forandre sig, forandrer ikke Lovens Mening sig. Angaaende Spørgsmaalet om den
tilbagevirkende Kraft af den provisoriske Straffelovs Bortfalden den 8. Febr.
d. A. kan jeg paa ingen Maade samstemme med Miller. Der er i saa Hensende
Ingensomhelst Hjemmel til at antage noget Andet m. H. t. provisoriske
Straffelove end m. H. t. almindelige criminelle Love, og det maa for begge Slags Love
344