Side:Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886.pdf/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

sigtede ved sin Bemærkning om en »i ethvert Tilfælde analogisk« Anvendelse af Grundlovens § 25. — Jeg anseer ikke den provisoriske Straffelov bortfalden ved Folkethingets Forkastelse den 21. Dec. f. A. af Albertis private Lovforslag; det er kun det af Ministeriet i Landsthinget den 19. Dec. f. A. forelagte Lovforslag, til hvilket den provisoriske Straffelov slutter sig, thi kun den Regjering, som har givet den foreløbige Lov, skal efter Grundlovens § 25 forelægge den for Rigsdagen til Vedtagelse. Den Rigsdagsmand, som af egen Drift indbringer et ligelydende Lovforslag i det andet Thing, kan ikke derved bevirke en Bortfalden af den provisoriske Lov, thi denne ligger alene i Regjeringsforslaget. Ingen Rigsdagsmand har med andre Ord Lov til at bringe den provisoriske Lov frem — det er alene Regjeringens Sag. — Derimod frembyder unægtelig Spørgsmaalet om den provisoriske Lovs Evne til at overleve en Rigsdags Slutning overmaade megen Tvivl. Besvarelsen af dette Spørgsmaal hænger sammen med Opfattelsen af den foreløbige Lov — om den er et Lovforslag alene eller i dens Relation til Rigsdagen. Den har ganske vist noget af et Lovforslags Natur i sig, forsaavidt den til sin endelige Gyldighed kræver en Medvirkning af Rigsdagen og bortfalder ved Forkastelsen af eet Thing. Men bortfalder den ogsaa eo ipso, naar den ikke inden Rigsdagens Slutning endelig vedtages, hvilket jo er Reglen for andre Lovforslag? Herfor kan kun paaberaabes, at der i Grundlovens § 2S staaer, at den skal forelægges »den følgende Rigsdag«, men heri ligger dog ikke med Nødvendighed, at ogsaa den endelige Afgjørelse af Lovens Skjæbne skal træffes i Sessionen, medmindre man da vil see et Fingerpeg i den nævnte Retning i den Omstændighed, at § 25 kun siger »den følgende Rigsdag«, altsaa uden at omtale Mueligheden af, at Behandlingen af den provisoriske Lov kunde komme til at omfatte flere følgende Rigsdage. Jeg skal erkjende, at Spørgsmaalet kan være tvivlsomt, men det maa dog staae fast, at Grundlovens § 25 kan forstaas saaledes, at naar den provisoriske Lov ikke er naaet til endelig Afgjørelse paa den nærmest følgende Rigsdag, kan den som foreløbig Lov uden videre gaae over til Behandling paa den nærmest følgende Rigsdag. Kunde man imidlertid derigjennem skabe et absolut, constitutionelt Værn for Rigsdagens Rettigheder i Henseende til Afgjørelse af provisoriske Loves Skjæbne, vilde jeg dog nok være tilbøjelig til at antage, at den foreløbige Lov ikke kan overleve en Rigsdags Slutning; men jeg seer ikke, at nogen Sikkerhed mod Misbrug derved opnaaes, thi Regjeringen vilde jo have det i sin Magt, naar den provisoriske Lov var bortfalden ved Rigsdagens Slutning, i Mellemtiden indtil næste Rigsdagssession at udstede en ny ligelydende foreløbig Lov, som da kunde holdes ved hensigtssvarende Politik i Virksomhed, indtil denne Sessions Slutning og saa fremdeles. Idet jeg saaledes ikke kan anse det for afgjort, at den provisoriske Straftelov af 2. Nov. 1885 virkelig skulde være bortfalden ved Rigsdagens Slut-

347