ning den 8. Febr. d. A., bliver Spørgsmaalet, hvorledes denne Lovs § 3 da skal forstaaes, hvilket kan være vanskeligt nok. Dog troer jeg rigtignok, at Meningen har været den, at den i §'en omtalte Ophidselse altid maa anses for at være til Fare for den offentlige Ro og Orden, og i Henhold hertil anseer jeg den første Artikel af 31. Dec. f. A., men ikke de to senere Artikler for strafbare efter den nævnte §. Straffen bestemmer jeg til 14 Dages simpelt Fængsel. Salær 120 Kr. —
Lund. Jeg kan slutte mig i alt Væsentligt til Nyholms Resultat. Dog er det
vel næppe ganske rigtigt, at den foreløbige Lov i og for sig skulde være et
Lovforslag; den er netop en Lov, saa sandt som Grundlovens § 25 er en Undtagelse
fra dens § 2; den provisoriske Lov er en Lov, men den mangler den Tilslutning
fra Rigsdagens Side, som udkræves til dens fortsatte Gyldighed; den er en
exceptionel Lov, indtil den kan tiltrædes af Rigsdagen. Først naar den
provisoriske Lov kommer i Rigsdagen, bliver den til et Lovforslag. — Tidligere har
man aldrig vidst, at en provisorisk Lov kunde gjælde udover
Rigsdagssessionens Slutning; men jeg skal erkjende, at Stort har det ikke at betyde, hvilken
Mening man i saa Henseende holder paa, da Regjeringen jo altid i Mellemtiden
mellem Sessionerne kan give en ny ligelydende provisorisk Lov som Afløser af
den ældre. Men hvad der er afgjørende er dette, at den provisoriske Lov ikke
kan gjælde uden Rigsdagens Villie, og i saa Henseende lægger jeg betydelig
Vægt paa Existentsen af det private Initiativ; tages det bort, saa forsvinder
ogsaa Correctivet, og saa kan enhver Regjering regjere provisorisk. Jeg er af den
Anskuelse, at den provisoriske Straffelov af 2. Nov. 1885 er bortfalden ved
Folkethingets Forkastelse den 21. Dec. f. A. af Albertis Lovforslag. Estrup har
Æren af at have opfundet den sindrige Doktrin, at det ved privat Initiativ
fremkomne Lovforslag for at bevirke en Ophævelse af den prov. Lov maatte
forkastes i begge Thing, medens derimod Forkastelsen i eet Thing er nok overfor
det ministerielle Lovforslag. Men hvor har en saadan Lære hjemme? Fra det
Øjeblik, at et enkelt af Rigsdagens Thing har voteret forkastende m. H. t. den
provisoriske Lov og dermed lagt sin Villie til dens Bortfalden for Dagen,
gjælder den provisoriske Lov ikke længere. Hvorfor skulde der i saa Henseende
gjælde anden Regel for de provisoriske Love end for almindelige Love —
maaske for at give den provisoriske Regjeringsmethode et virksomt Vaaben ihænde
imod Rigsdagens Villie? Grundlovens § 2 kunde herved blive reduceret til et
dødt Bogstav. Jeg lægger især Vægt paa, at Matzen støtter min Opfattelse.
Sandheden efter Grundloven er simpelthen den, at naar det er givet, at Rigsdagens
tvende Thing ikke ville godkjende den provisoriske Lov, existerer den ikke
længere. — Jeg frifinder altsaa Tiltalte, fordi den provisoriske Straffelov af
348
