hertil, naar det kun skeer for »den følgende Rigsdag«. Ganske vist kan der ved privat Initiativ fremsættes i et af Thingene Forslag om den provisoriske Lovs Ophævelse, men det maa for at faa Gyldighed vedtages af begge Thing og godkjendes af Kongen, Det vilde være ønskeligt, om Thingene havde et af Regjeringen uafhængigt Nødmiddel overfor provisoriske Love, men jeg seer ikke, hvori Hjemmelen hertil skulde søges. — Ligesom jeg derfor ikke anseer den provisoriske Straffelov af 2. Nov. 1885 for bortfalden ved Folkethingets Forkastelse af Albertis Forslag den 21. Dec. f. A., saaledes anseer jeg den heller ikke bortfalden ved Rigsdagens Slutning den 8. Febr. d. A. En saadan Virkning hjemles ikke ved Grundlovens § 25. Men selv om man paa dette sidste Punkt maatte komme til det modsatte Resultat, kunde dette dog ikke fritage Tiltalte for Strafansvar, da Reglen om formildende Straffebestemmelsers tilbagevirkende Kraft ikke passer her, hvor der ikke er Tale om, at Lovgiveren seer mildere paa Forseelsen end tidligere, men den provisoriske Straffelovs Bortfalden udelukkende skyldes formelle Grunde. Den provisoriske Straffelovs § 3 sigter til at hindre Fremkomsten af offentlige Ytringer, som kunne udsaae Had og Ophidselse mod visse Dele eller Klasser af Befolkningen til Fare for den offentlige Ro og Orden; herefter anseer jeg den første Artikel strafbar, men ikke de 2 andre om Præster, som derimod vistnok maatte kunne straffes efter den almindelige Straffelovs § 156. Jeg sætter Straffen til 14 Dages simpelt Fængsel. Salær 200 Kr. —
Klein. Ifølge Grundlovens § 25 maa provisoriske Love ogsaa kunne
udstedes, medens Rigsdagen er udsat, og Domstolene kunne meget vel paakjende
Gyldigheden af en provisorisk Lov, skjøndt de ordinære Domstole ganske vist
aldrig have det fornødne Materiale til Raadighed, som kræves til at statuere, at
Regjeringen har valgt den provisoriske Lovs Form for at undgaae Rigsdagen.
Naar Justitsminister Nellemann ved Forelæggelsen i Landstinget af den
provisoriske Straffelov udtalte, at man efter Attentatet paa Conseilspræsidenten ikke
turde vente længere med Lovens Udstedelse, seer dette jo ganske vist ud, som
om Tanken om en slig Lov alt var modnet under Rigsdagens Samværen
umiddelbart efter Attentatet, men saa burde Rigsdagen vel ikke være bleven udsat,
inden Loven paa ordinær Maade var skaffet til Existens; det skal imidlertid
indrømmes, at der kan tænkes at have været Omstændigheder tilstede, som
nødvendiggjorde Rigsdagens Udsættelse inden et saadant Arbejdes
Tilendebringelse. Kan nu den provisoriske Straffelov af 2. Nov. 1885 antages at være
ophørt ved Folkethingets Afstemning den 21. Dec. f. A. over Albertis Forslag?
Jeg mener, at ethvert af Thingene har Ret til ved eget Initiativ at bringe
Spørgsmaalet om en provisorisk Lovs fortsatte Gyldighed til Afgjørelse. Af Forskrif-
350
