Side:Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886.pdf/5

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

sionens Slutning, kan Godkjendelsen jo tage nogen Tid, saa at der efter Ses- sionens Slutning kunde blive et Tidsrum, i hvilket den nye Lov ikke endnu havde faaet Lovskraft; vilde man her antage, at den provisoriske Lov var bortfalden eo ipso ved Rigsdagens Vedtagelse af den nye Lov, saa blev Følgen heraf jo, at der vilde blive en Mellemtid, hvor man slet ingen Lovordning af det paagjæl- dende Forhold havde. En saadan Urimelighed kan jeg ikke være med til at sta- tuere. Min Besvarelse af det ovennævnte Spørgsnaal er altsaa den, at jeg anseer den provisoriske Lov gjældende udover Rigsdagens Slutning den 8. Febr. d. A. — Efter at jeg saaledes har gjennemgaaet hver enkelt af de 3 af Defensor frem- satte Indsigelser mod den provisoriske Straffelovs Gyldighed indtil dette Øie- blik, skal jeg udtale mig om det Spørgsmaal, hvorvidt da Tiltalte for sit under Sagen omhandlede Forhold kan straffes efter den nævnte Lovs § 3, hvad jo Ak- tionsordren alene lyder paa: Den provisoriske Straffelov er en høist vanskelig Lov at forstaae, idet Ordene er meget vide og ample og passe omtrent paa en- hver Injurie; dette gjælder navnlig dens § 3. I Lovens Præmisser henvises til fremmed Lovgivning og der siges, at Loven er motiveret ved Trangen til at træffe Foranstaltninger, fornødne til Beskyttelse af den offentlige Ro og Orden. Kilden eller Forbilledet til Loven er den tyske Straffelov, men naar denne sidste udtrykkelig nævner Ophidselse til Voldsgjærninger, er herved skabt et langt klarere Fundament end ved den provisoriske Straffelov, ved Forstaaelsen af hvis § 3 man formentlig maa være berettiget til at gaae ud fra, at Forudsætnin- gen for det Straf bare skal være, at den vedkommende Handling er farlig for den offentlige Ro og Orden. Det skal med andre Ord ikke til Anvendelsen af § 3 være nok, at den paagjældende Udtalelse er nedsættende for Andre; det maa tillige kræves, at Udtalelsen skal være ophidsende, opfordrende til at foretage Handlinger, som kunne blive til Fare for den offentlige Ro og Orden. Men no- get saadant kan ikke siges at være Tilfældet med de heromhandlede Artikler. De er meget dadelværdige og tendentiøse, men ikke videre, og jeg troer, at For- fatteren har været i god Tro med Hensyn til en Overtrædelse af § 3 i den provi- soriske Straffelov, som han ansaae bortfalden ved Folkethingets Afstemning den 21. Dec. f. A. Maaske Artiklerne kunne siges at staae paa Grændsen, men egentlig faretruende for den offentlige Ro og Orden seer jeg dog ikke, at de ere. Det kan være, at den provisoriske Straffelovs § 3 nærmest er rettet mod Social- demokratiet, skjøndt jeg ikke troer det, men her have vi ialtfald kun Artiklerne efter deres Ordlyd at holde os til. — Jeg kan derfor ikke anse Tiltalte straf bar efter den provisoriske Straffelovs § 3, og maa frifinde ham, dog med Paalæg af Aktionsomkostningerne. Jeg er lidt i Tvivl om, hvor høit Salærerne for Højeste- ret bør sættes. Hensynet til, at Sagen har varet henved 3 Dage i Skranken, taler for at sætte det temmelig høit, men paa den anden Side vil der være noget Uret-

22*

339