- 3 -
Landsretten ophæver derfor fogedrettens afgørelser, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten.”
Procesbevillingsnævnet meddelte den 5. juli 2013 DR tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelse, og DR kærede herefter den 10. juli 2013 landsrettens kendelse til Højesteret.
DR anmodede endvidere ved brev af 12. august 2013 Højesteret om at tillægge DR’s kære af landsrettens kendelse af 17. juni 2013 opsættende virkning, hvilket A protesterede imod.
Den 29. august 2013 besluttede Højesteret at tillægge DR’s kære af landsrettens kendelse opsættende virkning.
Anbringender
DR har anført bl.a., at fogedretten i København ifølge sin faste praksis har anset redaktøren for rette rekvisitus i forbudssager vedrørende mediets indhold, jf. herved bl.a. fogedretten i Københavns kendelser af 27. september 2012 i sag FS F3-18369/2012 og af 14. maj 2013 i sagerne FS M4-8903/2013 og FS M4-8904/2013.
Medieansvarsloven og dens bagvedliggende hensyn samt retsplejelovens krav til og forudsætninger om rette forbudsadressat fører også til, at rette rekvisitus i forbudssager mod medier er redaktøren, hvilket i DR’s tilfælde er generaldirektøren, jf. medieansvarslovens § 5, stk. 1-2, og forarbejderne hertil.
Et af medieansvarslovens hovedformål er at definere ansvarssubjekterne for mediets indhold, men loven indeholder også bestemmelser om kompetencen med hensyn til indholdet. Loven udpeger ikke specifikt ansvarssubjektet for fogedforbud, men når en forbudsbegæring vedrører mediets indhold, bør ansvarssystemet, kompetenceforholdene og hensynene bag loven dog føre til, at rette rekvisitus er redaktøren. Den klare hovedregel efter medieansvarsloven er, at kun fysiske personer kan være ansvarlige for mediets indhold.
Mediet som sådant har ingen kompetence efter loven og forudsættes i henhold til forarbejderne alene at fastlægge det principielle grundlag og overordnede redaktionelle linjer, jf. be-
