- 5 -
udgiver Politiken, Ekstra Bladet og Morgenavisen Jyllands-Posten. Disse medier er ikke selvstændige juridiske personer, og de pågældende blades chefredaktører indgår ikke i ledelsen af det selskab, som udgiver bladene.
Højesteret har allerede ved kendelsen UfR 2014.462 fastslået, at medieansvarsloven ikke indeholder nogen regulering af, hvem en forbudsbegæring skal rettes mod. Det følger således ikke af ansvarsreglerne i denne lov, at et forbud skal nedlægges over for chefredaktøren for det medie, der er tale om.
I øvrigt afskærer reglerne i medieansvarsloven heller ikke udgiveren af det pågældende medie fra at give sine medarbejdere – herunder chefredaktøren – instruktion om mediets principgrundlag og overordnede redaktionelle linje, herunder at de skal arbejde inden for rammerne af gældende love og retsafgørelser.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om JP/Politikens Hus A/S er rette adressat for et midlertidigt forbud efter retsplejelovens § 411, eller om et sådant forbud alene kan rettes mod den ansvarshavende chefredaktør.
Tre dommere – Lene Pagter Kristensen, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen – udtaler:
Et forbud efter retsplejelovens § 411 skal rettes mod den person, som vil være ansvarlig for den krænkelse, som ønskes forhindret gennem forbuddet. Ved bedømmelsen af, hvem denne person er, må den relevante lovgivning undersøges. Er der tale om en juridisk person, f.eks. et aktieselskab, er det normalt tilstrækkeligt at nedlægge forbuddet mod den juridiske person som sådan.
Ønskes der nedlagt forbud mod offentliggørelse af oplysninger i et medie, f.eks. et dagblad, finder vi, at der ved bedømmelsen af, hvem der er rette adressat for forbuddet, skal ses på medieansvarslovens regler om bl.a. ansvaret for indholdet i et skrift eller indholdet af en radio- eller fjernsynsudsendelse. Det skyldes, at det ikke følger af retsplejelovens regler om forbud eller forarbejderne til reglerne, at der i sådanne tilfælde skal ses bort fra de regler, der er fastsat i medieansvarsloven.
