Side:Højesterets kendelse af 2. november 2017 i sag 57 2017.pdf/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 7 -

DR og TV 2 som udgangspunkt skal anlægges mod den ansvarshavende chefredaktør personligt – og ikke mod medieforetagendet som sådant.

Medieansvarsloven regulerer ikke udtrykkeligt, hvem en anmodning om forbud mod offentliggørelse i et medie skal rettes imod. Efter de regler, som er beskrevet ovenfor, hører det imidlertid som udgangspunkt under den ansvarshavende chefredaktørs kompetence at sørge for, at forbuddet opfyldes. Den ansvarshavende chefredaktør er derfor som udgangspunkt også straffe- og erstatningsretligt ansvarlig, hvis forbuddet ikke opfyldes.

Vi finder herefter, at det er bedst stemmende med medieansvarslovens regler, at et forbud mod offentliggørelse i et medie omfattet af medieansvarsloven, herunder i et indenlandsk periodisk skrift eller i en radio- eller fjernsynsudsendelse i DR eller TV 2, som udgangspunkt rettes mod den ansvarshavende chefredaktør personligt og ikke mod medieforetagendet som sådant. Dette udgangspunkt kan kun fraviges i de helt særlige tilfælde, hvor det er medieforetagendet som sådant, der efter medieansvarsloven bærer det straffe- og erstatningsretlige ansvar for indholdet af skriftet eller indholdet af radio- eller fjernsynsudsendelsen.

Højesteret har i kendelse af 11. november 2013 (UfR 2014.462) fastslået, at det var Danmarks Radio ved selskabets øverste ledelse, der havde den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskedes opretholdt, og at anmodningen om nedlæggelse af fogedforbud derfor kunne rettes mod DR som angivet i fogedbegæringen. Den ansvarshavende chefredaktør og den øverste ledelse i Danmarks Radio var en og samme person. Efter præmisserne har dette imidlertid ikke været bærende for resultatet, og det er med rette, at Politiets Efterretningstjeneste og landsretten har forstået kendelsen således, at undladelsesforpligtelsen generelt påhvilede den øverste ledelse af de medier, der nedlægges forbud over for. Under hensyn hertil og til den forudsigelighed om den gældende retstilstand, der bør gælde i et retssamfund, finder vi ikke grundlag for at ophæve forbuddet i den foreliggende sag med henvisning til, at JP/Politikens Hus ikke er rette adressat.

For så vidt angår forbud, der nedlægges efter afsigelsen af kendelsen i denne sag, følger det imidlertid af det foran anførte, at forbuddet skal rettes mod den ansvarshavende chefredaktør personligt, medmindre medieforetagendet som sådant er ansvarligt efter medieansvarslovens regler.