Side:Højesterets kendelse af 2. november 2017 i sag 57 2017.pdf/8

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 8 -

Vi stemmer med denne begrundelse for at stadfæste landsrettens kendelse.

Dommerne Jon Stokholm og Lars Apostoli udtaler:

Højesteret har ved sin kendelse af 11. november 2013 (UfR 2014.462) fastslået, at medieansvarslovens regler afgrænser kredsen af ansvarssubjekter i straffe- og erstatningsretlig henseende, men ikke indeholder nogen regulering af, hvem en forbudsbegæring skal rettes mod. I kendelsen, som angår rette adressat for et fogedforbud efter de dagældende regler i retsplejelovens § 641, er det endvidere fastslået, at et sådant forbud kan rettes mod den, der har den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskes overholdt. I den pågældende sag påhvilede forpligtelsen DR ved institutionens øverste ledelse, og det var derfor ikke en fejl, at forbuddet ikke var rettet mod generaldirektøren personligt som ansvarshavende redaktør.

Den foreliggende sag angår pligten til at hemmeligholde oplysninger, som er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. Pligten til at undlade at offentliggøre sådanne oplysninger gælder for alle fysiske og juridiske personer – også for selskaber, som ejer eller driver medievirksomhed. Et forbud kan derfor også rettes mod enhver fysisk eller juridisk person, der truer med at offentliggøre sådanne oplysninger, når de almindelige betingelser for forbud i øvrigt er opfyldt, jf. retsplejelovens § 413.

I overensstemmelse med Højesterets kendelse af 11. november 2013 finder vi, at undladelsespligten for et selskab, der ejer eller driver medievirksomhed, ikke er ophævet eller begrænset ved medieansvarslovens regler om straf- og erstatningsansvar. Et forbud kan således meddeles medieselskabet som sådant. Vi tiltræder derfor den retsopfattelse, som Højesterets kendelse af 11. november 2013 er udtryk for, og finder, at forbuddet med rette er meddelt JP/Politikens Hus. Efter vores opfattelse er der ikke grundlag for at ændre retstilstanden, således at der ikke fremover skulle være adgang til at rette et forbud mod et medieselskab som sådant.

Efter vores opfattelse kan det ikke føre til et andet resultat, at en medievirksomheds overtrædelse af undladelsesforpligtelsen alene ville kunne begrunde straf- eller erstatningsansvar efter