Side:Højesterets kendelse af 2. november 2017 i sag 57 2017.pdf/9

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 9 -

de særlige regler i medieansvarsloven, hvis der ikke inden overtrædelsen var afsagt kendelse om forbud.

Det indebærer ikke en krænkelse af princippet om redaktørens selvstændige kompetence til uden indblanding fra medievirksomhedens ejer at træffe endelig beslutning om det konkrete indhold af mediet, at en domstol kan meddele medievirksomheden som sådan et forbud efter retsplejelovens regler herom, og at medievirksomheden efter reglerne i retsplejelovens § 430 vil kunne pådrage sig straf- eller erstatningsansvar for overtrædelse af sådant forbud. Vi bemærker herved, at straf- eller erstatningsansvar efter reglerne i medieansvarsloven ikke er til hinder for straf- eller erstatningsansvar for overtrædelse af forbud, jf. retsplejelovens § 430.

Med denne begrundelse stemmer vi også for at stadfæste landsrettens kendelse.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Efter sagens principielle karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.

Thi bestemmes:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.