Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/104

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

92

Iisjomfruen.

„Veed Du Nyt paa Møllen?” sagde Stuekatten. „Her er stiltiende Forlovelse i Huset! Fatter veed det ikke endnu; Rudy og Babette have hele Aftenen traadt hinanden paa Poterne under Bordet; mig traadte de to Gange, men jeg miauede dog ikke, det havde da vakt Opmærksomhed!”

„Det vilde dog jeg have gjort!” sagde Kjøkkenkatten.

„Hvad der skikker sig i Kjøkkenet, skikker sig ikke i Stuen!” sagde Stuekatten. „Jeg gad nu bare vide, hvad Mølleren vil sige, naar han hører om Forlovelsen.”

Ja, hvad vilde Mølleren sige, det gad ogsaa Rudy nok vide, men vente længe paa at vide det kunde han ikke; og derfor ikke mange Dage efter, da Omnibussen rullede over Rhonebroen mellem Wallis og Vaud, sad Rudy i den med godt Mod, som altid, og deilige Tanker om Jaord endnu i denne Aften.

Og da saa Aftenen kom, og Omnibussen kjørte samme