Denne side er blevet korrekturlæst
134
Sommerfuglen.
man siger; men Sommerfuglen fløi heller ikke ude, han var tilfældigviis kommen inden Døre, hvor der var Ild i Kakkelovnen, ja rigtigt sommervarmt; han kunde leve; men, „leve er ikke nok!” sagde han, „Solskin, Frihed og en lille Blomst maa man have!”
Og han fløi mod Ruden, blev seet, beundret og sat paa Naal i Raritetskassen; Mere kunde man ikke gjøre for ham.
„Nu sidder jeg ogsaa paa Stilk ligesom Blomsterne!” sagde Sommerfuglen; „ganske behageligt er det dog ikke! det er nok som at være gift, man sidder fast!” og saa trøstede han sig dermed.
„Det er en daarlig Trøst!” sagde Potteblomsterne i Stuen.
„Men Potteblomster kan man ikke ganske troe,” meente Sommerfuglen, „de omgaaes for meget med Mennesker.”
