Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

162

Sneglen og Rosenhækken.

Og Rosentræet blomstrede i Uskyldighed, og Sneglen dvaskede i sit Huus, Verden kom ikke ham ved.

Og Aaringer gik.

Sneglen var Jord i Jorden, Rosentræet var Jord i Jorden; ogsaa Erindringsrosen i Psalmebogen var veiret hen, — — men i Haven blomstrede nye Rosenhækker, i Haven voxte nye Snegle; de krøb ind i deres Huus, spyttede, — Verden kom ikke dem ved.


Skal vi læse Historien om forfra igjen? — Den bliver ikke anderledes.