Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/201

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Sølvskillingen.


Der var en Skilling, den kom blank fra Mynten, sprang og klang, „Hurra! nu skal jeg ud i den vide Verden!” og det kom den.

Barnet holdt fast paa den med varme Hænder og den Gjerrige med kolde, klamme Hænder; den Ældre vendte og dreiede den mange Gange, mens Ungdommen strax lod den løbe videre. Skillingen var af Sølv, havde meget lidt Kobber i sig og var allerede et heelt Aar Ude i Verden, det vil sige, ude omkring i det Land, hvor den var myntet; saa kom den paa Reise ud af Landet, den var den sidste af Landets Mynt, der blev tilbage i Pengepungen, dens reisende Herre havde med, han vidste ikke selv, han havde den, før den kom ham mellem Fingrene.

„Her har jeg jo endnu en Skilling hjemme fra!” sagde han, „den kan gjøre Reisen med!” og Skillingen klang og