Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/224

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

212

I Børnestuen.

kaster han lige ud til Dig, for at Du skal klappe; lad bare være! det er finere. Hør, hvor det rasler i Silketøiet: „Vi ere paa det Høieste! vogt Dem! nu kommer Intriguen! De er Pibehoved, jeg er det gode Hoved. — Vup, er De væk!” Saae Du det, lille Anna!” sagde Gudfader. „Det er et udmærket Sceneri og Komediespil: Hr. Vest greb gamle Pibehoved og puttede ham i Lommen; der ligger han, og Vesten taler:

„De er i min Lomme, i min dybeste Lomme! aldrig kommer De derfra, før De lover at forene mig med Deres Datter, Handske til Venstre; jeg rækker Høire!”

„Det er rædsomt deiligt!” sagde lille Anna.

„Og nu svarer gamle Pibehoved:

„Jeg bliver saa ør!
Det er ikke som før.
Hvor er mit Humeur?
Jeg føler, mig mangler mit hule Rør.
Ak aldrig før
Var jeg saaledes skjør. —

O, tag mit Hoved
Af Lommen atter,
Og vær forlovet
Saa med min Datter!”

„Er Komedien allerede ude?” sagde lille Anna.

„Bevar' os vel!” sagde Gudfader, „den er kun ude for Hr. Støvle. De Elskende knæle, den Ene synger:

„Fatter!”

den Anden:

„Tag Hoved atter,
Velsign saa Søn og Datter!”