Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/238

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

226

Guldskat.

og den følte sig saa beæret derved, at den revnede i Trommeskindet.

„Han slaaer en deilig Næve!” sagde Trommen. „Nu har jeg da, for altid, en Erindring om ham! jeg venter, at ogsaa Mutter revner af Glæde over sin Guldskat.”


Det er Historien om Guldskat.