Denne side er valideret
16
Skarnbassen.
Solen skinnede ind paa den, skinnede meget smukt. „Verden er ikke saa gal endda,” sagde Skarnbassen, „man maa bare vide at tage den!” Verden var deilig, thi Keiserens Livhest havde faaet Guldskoe, fordi Skarnbassen skulde være dens Rytter.
„Nu vil jeg stige ned til de andre Basser og fortælle hvor Meget man har gjort for mig; jeg vil fortælle om alle de Behageligheder jeg har nydt paa Udenlandsreisen, og jeg vil sige, at nu bliver jeg hjemme saa længe, til Hesten har slidt sine Guldskoe.”
