Denne side er blevet korrekturlæst
273
Portnerens Søn.
„Hvad er det? lille Frøken!” spurgte Georg.
„Det brænder Altsammen!” sagde hun. „Det brænder i lys Lue!”
Georg aabnede Døren til den lille Barnestue; Vinduesgardinet var næsten afbrændt, Gardinstokken stod i Glød og Flamme. Georg sprang op, rev ned, kaldte paa Folk; uden ham var der blevet Huusild.
Generalen og Generalinden examinerede lille Emilie.
„Jeg tog kun en eneste Svovlstikke,” sagde hun, „saa brændte den strax, og Gardinet brændte strax. Jeg spyttede for at slukke, jeg spyttede Alt hvad jeg kunde, men jeg havde
