Denne side er blevet korrekturlæst
287
Portnerens Søn.
„Deres Moder var en kjærlig Sjæl! hvor holdt hun af Dem! Og alle Deres Breve lod hun mig læse, jeg troer næsten jeg kjender Dem! hvor var De venlig mod mig, da jeg var lille, De gav mig Billeder —!”
„Som De rev itu!” sagde Georg.
„Nei! jeg har mit Slot endnu, Tegningen!”
„Nu maa jeg bygge det i Virkeligheden!” sagde Georg og blev selv ganske varm ved hvad han sagde.
Generalen og Generalinden talte i deres egne Stuer om Portnerens Søn, han vidste jo at bevæge sig og udtrykke sig med et Kjendskab, en Kundskab. „Han kunde være Informator!” sagde Generalen.
„Aand!” sagde Generalinden, og saa sagde hun ikke meer.
