Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/308

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

296

Portnerens Søn.

„Men saa kjender jeg Dem jo!” sagde Generalen. „De har sendt mig Sadelen!”

Dominoen løftede Haanden, og forsvandt imellem de Andre.

„Hvem er den sorte Domino, Emilie, Du dandsede med?” spurgte Generalinden.

„Jeg har ikke spurgt om hans Navn!” svarede hun.

„For Du vidste det! Det er Professoren! Deres Protegé, Hr. Greve, er her!” vedblev hun og vendte sig til Greven, som stod tætved. „Sort Domino med Akasieblomst!”

„Meget muligt, min Naadige!” svarede han. „Men en af Prindserne er iøvrigt ogsaa saaledes costumeret!”

„Jeg kjender Haandtrykket!” sagde Generalen. „Fra Prindsen har jeg Sadelen! jeg er saa vis i min Sag, at jeg kan indbyde ham til vort Bord!”

„Gjør det! Er det Prindsen, kommer han vist —!” sagde Greven.

„Og er det den Anden, saa kommer han ikke!” sagde Generalen og nærmede sig den sorte Domino, der just stod og talte med Kongen. Generalen forebragte en særdeles ærbødig Indbydelse, at de kunde lære at kjende hinanden; Generalen smilede saa sikker i sin Vished om hvem han indbød; han talte høit og lydeligt.

Dominoen løftede sin Maske: det var Georg.

„Gjentager Hr. Generalen Indbydelsen?” spurgte han.

Generalen blev ganske vist en Tomme høiere, fik en fastere Holdning, gjorde to Trin tilbage, og eet Trin frem