Moster.
Du skulde have kjendt Moster! hun var yndig! ja, det vil sige, hun var slet ikke yndig, som man forstaaer ved at være yndig, men hun var sød og rar, morsom paa sin Maade, rigtig til at snakke om, naar der skal snakkes og gjøres lystig over Een, hun var til at, sætte lige ind i en Komedie, og det ene og alene fordi hun levede for Komediehuset og hvad der rører sig derinde. Hun var saa hæderlig, men Agent Fab, som Moster kaldte Flab, kaldte hende komediegal.
„Theatret er min Skolegang,” sagde hun, „min Kundskabs Kilde, derfra har jeg min opfriskede Bibelhistorie: „„Moses””, „„Joseph og hans Brødre,”” det er nu Operaer! Jeg har fra Theatret min Verdenshistorie, Geographi og Menneskekundskab! Jeg kjender fra de franske Stykker Pariserlivet — slibrigt, men høist interessant! hvor har jeg grædt over „Familien Riquebourg”, at den Mand skal drikke sig ihjel for at hun kan faae den unge
