22
Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.
„Det er nok at give Skjeppen fuld!” sagde Bondemanden, „jeg kan kun stille Skjeppen fuld med Æbler og mig selv og Mutter med, men det er da Mere end Strygmaal, det er Topmaal!”
„Top! top!” sagde de, og saa var Veddemaalet gjort.
Kromandens Vogn kom frem, Englænderne kom op, Bondemanden kom op, de raadne Æbler kom op, og saa kom de til Bondens Huus.
„God Aften, Mo’er!”
„Tak, Fa’er!”
„Nu har jeg gjort Bytte!”
„Ja, Du forstaaer det!” sagde Konen, tog ham om Livet og glemte baade Pose og de Fremmede.
„Jeg har byttet Hesten bort for en Ko!”
„Gud skee Lov for Melken!” sagde Konen, „nu kan vi faae Melkemad, Smør og Ost paa Bordet. Det var et deiligt Bytte!”
„Ja, men Koen byttede jeg igjen bort for et Faar!”
„Det er bestemt ogsaa bedre!” sagde Konen, „Du er altid betænksom; til et Faar har vi just fuldt op af Græsning. Nu kan vi faae Faaremelk og Faareost og uldne Strømper, ja, ulden Nattrøie! den giver Koen ikke! hun taber Haarene! Du er en inderlig betænksom Mand!”
„Men Faaret har jeg byttet bort for en Gaas!”
„Skal vi virkelig have Mortensgaas iaar, lille Fatter! Du tænker altid paa at fornøie mig! det er en yndig Tanke
