Denne side er blevet korrekturlæst
330
Skrubtudsen.
eet Sted.” Og saa hoppede den ind i Kaalhaven. „Hvor her er grønt! hvor her er kjønt!”
„Det veed jeg nok!” sagde Kaalormen paa Bladet. „Mit Blad er det største herinde! det skjuler den halve Verden, men den kan jeg undvære.”
„Kluk! kluk!” sagde det, der kom Høns; de trippede i Kaalhaven. Den forreste Høne var langsynet; hun saae Ormen paa det krusede Blad og huggede efter den, saa at den faldt paa Jorden, hvor den vred og vendte sig. Hønen saae først med det ene Øie, saa med det andet, for den vidste ikke hvad der kunde komme ud af den Vridning.
„Den gjør det ikke godvilligt!” tænkte Hønen og løftede Hovedet for at hugge til. Skrubtudsen blev saa forfærdet, at den kravlede lige hen imod Hønen.
