Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

24

Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.

lægger Æg, den ruger ud, vi faae Kyllinger, vi faae Hønsegaard! det har jeg just saa inderlig ønsket mig!”

„Ja, men Hønen byttede jeg bort for en Pose raadne Æbler!”

„Nu maa jeg kysse Dig!” sagde Konen, „Tak, min egen Mand! Nu skal jeg fortælle Dig Noget. Da Du var afsted, tænkte jeg paa at lave et rigtigt godt Maaltid til Dig: Æggekage med Purløg. Æggene havde jeg, Løgene manglede mig. Saa gik jeg over til Skoleholderens; der har de Purløg, veed jeg, men Konen er gjerrig, det søde Asen! jeg bad om at laane —! laane? sagde hun. Ingenting groer i vor Have, ikke engang et raaddent Æble! ikke det kan jeg laane hende! nu kan jeg laane hende ti, ja, en heel Pose fuld! det er Griin, Fa’er!” og saa kyssede hun ham lige midt paa Munden.

„Det kan jeg lide!” sagde Englænderne. „Altid ned ad Bakke og altid lige glad! det er nok Pengene værd!” og saa betalte de et Skippund Guldpenge til Bondemanden, som fik Kys og ikke Knubs.

Jo, det lønner sig altid, at Konen indseer og forklarer at Fatter er den Klogeste, og hvad han gjør, er det Rigtige.

See, det er nu en Historie! den har jeg hørt som Lille, og nu har Du ogsaa hørt den og veed, at hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.