Side:H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Bind.djvu/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

75

Iisjomfruen.

Ord, Uden Taarer, og først da Liget bragtes, kom Smerten til Udbrud. Den stakkels Cretiner krøb i sin Seng, man saae ham ikke den hele Dag, mod Aften kom han til Rudy.

„Skriv Brev for mig! Saperli kan ikke skrive! Saperli kan gaae med Brev paa Posthuset!”

„Brev fra Dig?” spurgte Rudy. „Og til hvem?”

„Til den Herre Christ!”

„Hvem mener Du dermed?”

Og den Halvfjollede, som de kaldte Cretineren, saae med et rørende Blik paa Rudy; foldede sine Hænder og sagde saa høitideligt og fromt:

Jesus Christ! Saperli vil sende ham Brev, bede ham, at Saperli maa ligge død og ikke Mand i Huset her.”

Og Rudy trykkede hans Haand. „Det Brev naaer ikke derhen! det Brev giver os ham ikke tilbage.”

Vanskeligt var det for Rudy at forklare ham Umuligheden.

„Nu er Du Husets Støtte,” sagde Pleiemoderen, og Rudy blev det.

IV.
Babette.

Hvem er den bedste Skytte i Canton Wallis? Ja, det vidste Gemserne: „Tag Dig iagt for Rudy!” kunde de sige. „Hvem er den kjønneste Skytte?” „Ja, det er Rudy!” sagde Pigerne, men de sagde ikke, „tag Dig iagt for Rudy!” det sagde ikke engang de alvorlige Mødre; thi han nikkede