Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/104

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

91

Og saa kommer de Familier, der danner Undtagelse fra Reglen.

Der var t. Ex. én saadan Undtagelse. Den sidste Krigs sidste Dønninger var overstaaet. Vi var begyndt at aande op igen efter Tabet. Og der var nogle Købmænd, der endogsaa var begyndt at tjene ganske respektabelt paa Landets Produkter.

Der var saadan en af de yngre Købmænd, som førte et selskabeligt Hus og levede baade gæstfrit og med et vist Sving af Intelligens over Gæstfriheden. Han var oprindelig cand. phil. Saa havde hans Onkel opdaget hans Handelstalent og overdraget ham sin Forretning. Vel er vor Handelsstand som Regel intelligent, men den har dog ingen Overflod paa Artiums Kandidater. Det gav nu først og fremmest Glans over Huset; og saa gik Forretningerne godt; og saa var der Husets Frue.

Datter af en Videnskabsmand, en Professor; smuk; meget smuk endogsaa. Der var et Barn, en lille køn Pige paa en fem, sex Aar; og saa var der ikke flere Børn, som kunde lægge Beslag paa Moderen og drage hendes Talenter bort fra hendes naturlige Virkeplads, det Selskabelige.

Christensen havde under en dump, nedtrykt, afvekslende smærtelig og opjublende Vemods Tilstand fulgt Begivenhederne før Krigen, dens Udbrud, dens første raske Fægtninger, Tilbagetoget og Sankelmark. Saa vilde han mælde sig