104
Mulige ud af Dem selv. For vi slipper Dem ikke! — Hvorpaa hun, atter ved Ærmet, trak ham hen til Døren, bukkede helt komisk for ham, pirrede lidt ved en Nakkekrølle, der rimeligvis kilrede hendes Hals, og med en latterlig eftergjort hul Stemme sagde:
Au revoir, chevalier! Næste Gang skal vi ordenlig have »Duff« sammen! —
Han var glad ved — hele denne Uge og den næste med — at Indbydelsen ikke kom. Saa behøvede han jo ikke at afslaa den.
Da tre Uger var gaaet, traf han Landskabsmaleren oppe i Athenæum, hvor den sidste ganske vist ikke selv havde noget at gøre, men hvor han var som Bud for en anden.
Christensen spurgte ham:
Skulde De vide — hvad betyder egentlig »Duff«? … —
Landskabsmaleren tænkte sig op: Hvor er det, jeg har hørt det … Aa, rigtig, hos Grossererens! — Det betyder — ja det betyder s’gu ingenting … det er saadan, naar der er rigtig Humør i Tingene, forstaar De. Man har saa mange af den Slags Udtryk dér, og det varede skam længe, inden jeg selv var rigtig »med«. Ses vi der paa næste Torsdag? —
Christensen trak paa Skuldrene:
