113
Og ud af alt dette formede sig denne Omgangstone, dette Sprog — som han aldrig lærte at tilegne sig.
Blandt saa meget andet lærte han et nyt Lag af Kunstnere at kende.
Ubetinget habile Folk. Tyskerne har her det forløsende Ord: »die Mache«. Disse Folk vidste at »gøre« et Billed, en Buste, en Føljeton, en lille Komposition. Han kunde ikke nægte for sig selv, at naar han saa' et saadant Billed, en saadan Buste eller Figur, — saa »gjorde det sig«. Og vilde han efter gammel Vane til at ærgre sig herover, saa var der atter dette smittende gode Humør over disse Mennesker — og der faldt Skygge over hans egen Vrangvilje. Han maatte erkende, at det var kønne Folk, som struttede af Munterhed, af en retskaffen god Samvittighed over at have anvendt Dagen vel — hvorfor skulde de da nu ikke anvende Aftenen paa samme Maade? Gennemgaaende havde disse Folk regelmæssige, livlige Træk — en hel Række »smukke« Mænd, saadan henved eller omkring Fyrrerne — og enhver af dem »kunde« et eller andet Selskabeligt. Og kom her den gamle Nissebuk frem i ham, og vilde han til at undersøge, lodde Dybderne .…. ja, saa havde Atmosfæren, hvori han levede, allerede indvirket saa meget paa ham, at han med et Skuldertræk sagde sig selv: Pak dig hjem, indtil du kan optræde med Myndighed! ……
8
